Professor emeritus Heine Andersen, Københavns Universitet

Forskningsfrihed er et produkt af modernitet, en af de bærende værdier i moderne demokratiske samfund. Det er en frihed, der må rangeres på linje med ytrings- og meningsfrihed, pressefrihed, kunstnerisk frihed, lægers kliniske frihed, domstolenes uafhængighed og immunitet til medlemmer af parlamenter. Forskningsfrihed er en forudsætning for vækst i gyldig og troværdig viden, for fornuft, oplysning, personlig myndighed og oplyst praktisk handlen.
På baggrund af en kort gennemgang af begrebet og dets historie, diskuterer jeg status i dag. Ressourcerne er øget, og flere har mulighed for at forske end nogensinde før, men jævnsides hermed er forskningsfrihed blevet en truet værdi.
De tre vigtigste trusler er: 1) Der er stor uvidenhed om, hvad forskningsfrihed er, og hvorfor den er vigtig. Forskningsfrihed rangerer lavt i bevidsthed og værdisæt, både i det politiske system og i en bredere offentlighed. Endnu mere foruroligende er det, at det også gælder internt på universiteterne. 2) Pengeregimet har fået øget magt. Der er sket et skred i finansieringsstrukturen, der i stigende grad gør universiteter til forretninger. Det forstærkes af ledelsesformen New Public Management. 3) Et hierarkisk magtregime har fortrængt det kollegiale selvstyre. Universiteter bliver tendentielt en del af statsforvaltningen.
Foredraget bygger på et projekt, hvis hovedresultater er præsenteret i bogen Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed. Hans Reitzels Forlag, København 2017.

Lektor Henrik Jøker Bjerre, Aalborg Universitet, og adjunkt Brian Benjamin Hansen, VIA University College

Der er noget paradoksalt ved vores tid. På den ene side er den præget af imperativet om at handle i en næsten excessiv grad, der er skadende både menneskeligt og politisk. I det lys kunne man få den tanke, at vi må gøre op med overjegets trang til at handle, ved at trække os tilbage fra ræset og genopfinde roen og omtanken. Men på anden side står det også klart, at der måske mere end nogensinde faktisk er brug for handlinger. Måske endda temmelig radikale handlinger, der ændrer på selve præmisserne for de problemer vi står overfor, fra global opvarmning til flygtningestrømme til nye former for social ulighed osv. osv. Opgaven består derfor ikke så meget i at tale for eller -mod handlinger, men mere i at forsøge at forstå, hvilke typer af handlinger der er brug for – og hvilke der tværtimod skader os.

Professor Hans Jørgen Lundager Jensen, Aarhus Universitet

Peter Sloterdijk er en af de mest læste og mest omstridte skikkelser i nutidens tyske filosofi. Der er købere til og læsere af hans bøger og artikler; men der er også mange der gerne lader sig skandalisere. Formentlig danner der sig også en international interesse for Sloterdijks tænkning i disse år, at dømme efter oversættelser til fransk, engelsk, italiensk og andre sprog. I Sloterdijks tænkning kombineres filosofi med mange andre temaer, bl.a. antropologi, kulturhistorie og religionshistorie. Grundstemningen er mere fransk end tysk, mere post-oplysning med inddragelse af asiatisk tænkning end traditionel europæisk oplysning, mere tænkning og religion end tænkning vs. religion. Foredraget vil introducere til det omfattende og vidtforgrenede forfatterskab med vægt på hovedtemaer som kulturel evolution, immunitet, rumforståelse og askeseteori.

Foredrag v. ekstern lektor, mag.art., ph.d. Kasper Lysemose, Syddansk Universitet

Igennem sin karriere i den europæiske idéhistories dydskataloger er generøsiteten blevet behandlet generøst. Siden Aristoteles har generationer efter hinanden begavet denne dyd med så mange hæderstitler – gavmild, gæstfri, uselvisk, barmhjertig, kærlig – at ordets herkomst næsten er gået i glemsel: for at være generøs skal man, hvis den bogstavelige betydning står til troende, ikke gøre andet end at være af fornem fødsel. Dét kan måske være et vink til en generøsitetens genealogi, der jo måtte have til opgave at betænke generøsitetens egen genese. Nietzsche, der indførte den genealogiske metode i filosofien, tog allerede vigtige skridt i den retning. Animeret heraf vil vi på egen hånd – men ikke uledsaget – vandre et stykke af moralgenealogiens forviklede og farlige stier.

Du er inviteret til debatmøde om Ricoer, etik og politik arrangeret af Filosofisk Forum. Dette sker i anledning af udgivelsen af bogen Paul Ricœur: Danske værker, redigeret af Peter Kemp på Tiderne Skifter.

Sted: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Deltagere i debatmødet er:

Jacob Dahl Rendtorff: “Ricœur og Macron”
Lars-Henrik Schmidt: ”Oversættelsen som filosofisk genre”
Finn Frandsen: “Ricœur og andre filosoffer”.

Præsident Macron om sit forhold til Ricœur: ”Man er, hvad man lærer at blive sammen med sine læremestre. Dette intellektuelle parløb forvandlede mig. ”

Fri adgang

Du kan finde finde bogen her:
Danske værker af Paul Ricoeur

Foredrag med projektleder Mikael Bellers Madsen, CONCITO

Danske familier sænker deres CO2-udledning markant uden at gå kompromis med deres trivsel. Det viser et nyt projekt, som er udarbejdet i fællesskab mellem Danmarks Grønne Tænketank CONCITO og Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Det er første gang i Danmark, at et studie sætter fokus på sammenhængen mellem bæredygtighed målt som personlig CO2-udledning og trivsel målt videnskabeligt igennem anerkendte psykologiske trivselsmålinger.
Projektleder Mikael Bellers Madsen fra CONCITO vil redegøre for rapporten, der portrætterer en række familier, der alle formår at kombinere en højere grad af bæredygtighed end gennemsnitsdanskeren og en større trivsel end samme. Hvad gør familierne, og hvad kan vi lære?
Med afsæt i den forestående ’antropocæne tidsalder’ lægges der efterfølgende op til en overordnet etisk diskussion af det personlige ansvar over for det politiske ansvar samt, hvor frie vi er som individer til at foretage forbrugsvalg i dagligdagen.

Foredrag af lektor Carsten Bagge Laustsen, Aarhus Universitet

Foredraget tematiserer sammenvævningen af det emotionelle, kulturelle og politiske i tidens terrordiskussioner. Vi starter idehistorisk med Machiavelli og Hobbes, med det man kunne kalde frygtens politiske teater. Dette giver anledning til en sondring mellem to former for frygt – den uspecificerede (som trives i naturtilstanden, og som vi med Kierkegaard mere præcist kunne kalde for angst) og så den konkretiserede frygt, der har et objekt og derfor lader sig bestemme (med Hobbes den frygt, som trives i samfundet, som en frygt for statens voldsmonopol og for den sanktionering af individuel adfærd, der heraf kan følge). Sondringen mellem frygt og angst kobles herefter til spørgsmålet om sikkerhedsliggørelse, og der hævdes, at sikkerhedstrækket netop som konsekvens har en omfunktionering af den diffuse angst til en fokuseret frygt. Og videre at den katastrofiske terror som sit raison d’etre har den modsatte bevægelse. I den katastrofiske terror møder vi en fjende, eller bedre terroren, som dematerialiseret (fjenden som spøgelse, som noget der konstant ændre form), atemporal (som noget der gennem forestillingen om terrorens potentialitet underminerer selve sondringen mellem fortid, nutid og fremtid) og endelig som deterritorialiseret (som noget, der nedbryder sondringen mellem et sikkert “indenfor” og et farligt “udenfor”). Hvordan forholder vi til dette terrorens ikke-væsen? Hvad angår det personlige og subjektive niveau sondres mellem tre attituder: en paranoid, en dumdristig og en rationel position. Og hvad angår det sociale og det samfundsmæssige diskuteres tematiseringen af terroren som henholdsvis ulykke, risiko og katastrofe. Det hele samles afslutningsvis i en refleksion over terrorens (u)væsen og de aporetiske strukturer som dannes i forsøget på at bekæmpe den.

Brug linket for at læse synopse for foredraget.

Foredrag af cand. polit. Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik på Danmarks statistik

Lever vi i et post-faktuelt samfund? Eller måske snarere med en post-faktuel politik? Eller, er udsagnet om det post-faktuelle selv post-faktuelt? Altså, et politisk forsøg på at så tvivl om noget som egentligt er fakta? Det er blandt andet klima-debatten der har fået betegnelsen post-faktuel, fordi en ‘klima-lobby’ under Bush-regeringen i USA efter sigende, producerede fakta der afviste at klimaforandringerne skulle have noget på sig. Men på det seneste har man – siges det – også set obskure medier opstå på Facebook, med afslørende fakta om den ene eller anden politiske kandidat i forbindelse med et valg, for så at forsvinde igen.  Og man har sågar mistanker om at Putin skulle forsøge at infiltrere Vestens lande med ‘fake-news’, for at splitte og skabe nationalisme.
Temaet er gået fra at være aktuelt og vigtigt til at være daglig nyhed og hovedfokus for såvel medier som politisk debat. Oplægget ser på temaet med både historiske og aktuelle eksempler og diskuterer begreberne fakta, postfaktuelt og polyfaktuelt i den forbindelse.

Foredrag af filosof og professor emeritus Ole Thyssen, CBS

Den første tese er at eksistensen udfolder sig i en trekant bestående af Jeg, der er en anonym person. Han adskiller sig fra Du, som er en anden person, og fra Det, som er den fælles verden de lever i. Jeg adskiller sig også fra (Jeg), som er ham selv, dengang han hverken kunne handle eller tale – kun spjætte og pludre. Hver spids i trekanten viser hen til de to øvrige, så trekanten er en selvbærende konstruktion ophængt i intet. I sine grundtræk er den konstant til alle tider. I sin konkrete udformning er den historisk variabel.
Den anden tese er, at eksistensen bæres af fire medier, som er nichthintergehbare på den måde, at Jeg ikke kan komme bag dem; bevægelsen bag bæres af det medium, som Jeg søger at trænge bagom. De fire medier er bevidstheden, kroppen, sproget og samfundet. Diskussionen om samfundet rummer en analyse af den livsform, som præger moderne samfund og som har markedet i centrum. Og ikke blot ét, men mange markeder.

Foredrag af lektor i filosofi, Søren Gosvig Olesen, Københavns Universitet

De seneste års begivenheder, med flygtningestrømme og krise, vækst i antallet at alle slags lejre og indførelse af undtagelsestilstand, har gjort den italienske filosof Giorgio Agamben (f. 1942) mere kendt end nogensinde før.
Agamben har dog ikke kun skrevet om den slags temaer, men også om litteratur og sprog, religion, jura, historie og ontologi. Søren Gosvig Olesen arbejder for tiden med den sidste af fire Agamben-oversættelser (Sprogets sakramente, Midler uden mål, Signatura rerum, Det åbne), som han har påtaget sig for forlaget Wunderbuch og vil med udgangspunkt i sit oversætterarbejde forsøge at give en introduktion til Agamben, som kan holde sammen på det mangefacetterede forfatterskab. Foredraget er disponeret i følgende afsnit: Agambens person, Agambens stil, Agambens emner, Agambens tænkning.

Foredrag af lektor, ph.d. Morten Sørensen Thaning, CBS

Heideggers såkaldte ’sorte hæfter’ udkom for et par år siden og indeholder tusindvis af optegnelser fra begyndelsen af 1930’erne til slutningen af 1940’erne. Genremæssigt kan de betegnes som filosofiske dagbøger, og de har vakt skandale, fordi Heidegger heri forsøger at begrunde sin tilslutning til nazismen såvel som en form for antisemitisme filosofisk. Foredraget forsøger at rekonstruere den filosofiske vej, som fører Heidegger fra hovedværket Væren og Tid til disse konklusioner. Endvidere stiller den spørgsmålet, om Heideggers hæfter repræsenterer en undtagelse til hans elev Hans-Georg Gadamers hermeneutiske princip om, at man må gå til enhver filosofisk tekst ud fra den forudsætning, ”at den anden kunne have ret”.

Foredrag ved Lektor dr. phil. Gorm Harste, Aarhus Universitet

I det politiske system besluttes krige ofte i forsøg på at vise hurtig handlekraft. Nødvendigheden kalder! Men krig er et ustyrligt forehavende. Krige er fyldt med kompleksitet og friktion på en helt anden måde og i et helt andet omfang end andre offentlige politiske områder. Omkostningerne stiger helt skånselsløst. I foredraget vil vi se, at krig er blevet tænkt ud fra groft sagt to forskellige filosofier. Den lineære årsag-virknings-forklaring findes hos Napoleons stabschef Antoine-Henri Jomini og en del magthavere siden hen. Den komplekse forståelse af krigens forskydning af konfliktformer findes hos hans samtidige, krigsfilosoffen Carl von Clausewitz: Konflikterne ændrer form, tema, deltagere og tidshorisonter. Vi skal se på hvordan. Hvad er krigens omkostninger og hvilke ofre har den? Burde vi vide noget om krig, som er blevet skjult og fortrængt? Dertil er spørgsmålet: Hvad er moral og jura i krig? Har Danmark lavet krigsforbrydelser?

Foredrag: Professor Fil Dr. Bengt Kristensson Uggla, Åbo Akademi

Hvad betyder det, at samfundet og mennesker sekulariseres? Hvad indebærer det, at være sekulariseret og samtidigt have en religiøs overbevisning? Og hvad er det for en hemmelighed, som katedralen mindes, men som vi synes at have helt glemt? I bogen Katedralens hemlighet och religiös övertygelse (Artos, 2015) undersøger Bengt Kristensson Uggla taleformerne i den fortælling om sekularisering, som giver det moderne samfund stabilitet. Hvad sker der med os og vore samfund, når denne fortælling krakelerer? Hvordan skal vi kunne leve sammen i byen og bevare vores forskelle? I en postsekulær situation sættes mange selvfølgeligheder på hovedet, fortællinger dekonstrueres, men det giver også rum for at fortælle helt nye historier om religion, videnskab og sekularisering.

Foredrag ved Professor emeritus, Heine Andersen, Københavns Universitet:

Inden for videnskab og kunst regnes plagiat for en dødssynd. Den, der bliver grebet i plagiat kastes i vanære, og risikerer alvorlige dis-ciplinære sanktioner. Gennem historien har der været udkæmpet forbitrede og langvarige stridigheder om retten til en idé eller en opdagelse. Studerende, der gribes i plagiat, kan blive bortvist. Alligevel rapporteres stigninger i antallet af plagiattilfælde rundt omkring i verden. På forskningsinstitutioner, forlag og tidsskriftsredaktioner opruster man med plagiatdetektorer, kontrol og hårdere sanktioner. I Tyskland har toppolitikere måttet træde tilbage efter plagiatskandaler og i Danmark er Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen anklaget for plagiat. Hvad forklarer dette fænomen, og hvorfor er det så forkert? Hvornår dukker fænomenet op i historien, er det rigtigt det er i vækst, og i så fald: hvorfor? Og hvorfor er plagiat egentlig forbudt, når viden samtidig er resultat af generationers fælles indsats og kollektiv ejendom? Er det udtryk for overidealiserende genidyrkelse, selvovervurdering og egocentrisk rethaveri, affødt af kapitalismens possessive individualisme? Eller er der gode etiske grunde?

Foredrag ved Professor Per Mouritzen, Aarhus Universitet

Da hurraordet medborgerskab blev importeret fra Sverige – selvom vi faktisk brugte det flittigt selv for 200 år siden – fik det en ny kant, fordi det først anvendtes om indvandrere. Her i Danmark bruger vi derimod tre ord: medborgerskab, statsborgerskab og borgerrettigheder, selvom vi faktisk har et enkelt, der dækker dem alle, nemlig det gamle borgerskab. For de fleste hænger de tre aspekter dog sammen. Danskere er oftest statsborgere i én og kun én nationalstat. Den status sikrer os ligebehandling via et fuldt sæt af civile, politiske og sociale rettigheder, der beskytter, giver social tryghed og mulighed for at realisere vore mål, herunder deltagelse i samfundsliv og politik. Indvandrernes situation viser derimod borgerskabets spændinger. Her møder indvandrere en medborgerlig trossætning om at yde, før man kan nyde, og om at bidrage, før man trækker på velfærdskassen. Men også et krav om at sandsynliggøre, at de har de rette kompetencer og sindelag. Man skal vise sig som god medborger, længe før der kan blive tale om at blive statsborger. »Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund« underskrives allerede ved den permanente opholdstilladelse. Og aktivt medborgerskab indebærer ikke at stemme til Folketinget.

Gæsteforsker ved Søren Kierkegaard Forskningscenter, ph.d. Ettore Rocco

Ettore Rocca gennemgår de centrale begreber hos Kierkegaard, herunder det æstetiske, friheden, angsten, troen, fortvivlelsen og kærligheden. Det gør han med udgangspunkt i Kierkegaards grundproblem, at kristendommen er liv og ikke viden, og at det derfor er paradoksalt at skrive om at blive kristen i stedet for at leve kristendommen.
Bogen følger Kierkegaard fra hans litterære debut til hans sidste kamp mod den institutionelle kristendom. Den giver et indblik i Kierkegaards forhold til den kulturelle samtid og til traditions centrale skikkelser som Sokrates, Luther og Hegel. Ud fra Kierkegaards begrebsunivers undersøges idéer om individualitet, frihed og religion, som er ligeså relevante i dag som på Kierkegaards tid.

Jazzmusiker, docent, ph.d., Jens Skou Olsen, Roskilde Universitet

Hvordan oplever akustiske jazzmusikere deres liv i musikken? Hvad vil jazzperformance sige, og hvilke slags oplevelser kommer til verden i det levende samspil mellem jazzmusikere, publikum, spillesteder og byrum? Jens Skou Olsen, Ph.d., Roskilde Universitet opstiller en teori for oplevelsesdimensioner i jazzperformance, der nok kan sidestilles med vestens kunstbegreb, men som er væsensforskellig fra det. Den akustiske jazzkultur udtrykker sig ikke først og fremmest gennem vareliggjorte, koncept- og idedrevne værker, men derimod gennem flygtige socio-musikalske begivenheder; begivenheder, der eksisterer som levendegjorte sociale rum igennem menneskers fælles erfarelser i skabelsen og transmissionen af jazzmusik.