Foredrag v. Thomas Derek Robinson

I samme liga som Foucault, Habermas og Ricoeur, var Reinhart Koselleck (1923-2006) et af det tyvendeårhundredes vigtigste, men dog mindre kendte, europæiske intellektuelle skikkelser. I grænselandet mellem socialforskning, lingvistik, epistemologi og modernitetsteori beskæftigede hans forskning sig med de politiske ideologiers ophav, forholdet mellem reform og revolution, fremskridt og forfald, krise samt fremtidens rolle i vores historiske bevidsthed.
Kosellecks manglende berømmelse skyldes måske den relative stabilitet og optimisme omkring demokratiet og kapitalismen efter den kolde krig. Dette harmonerede mere med Francis Fukuyamas fagre udsyn i End of History end med det mere kyniske sindelag blandt den tyske intelligentsia fra efterkrigstiden.

Men med 9-11, finanskrisen i 2008, højre-populismens fremmarch, den amerikanske verdensordens forfald, olie og børsmarkedernes krak i 2019, og mere end noget andet, Corona-krisen, har Kosellecks begrebsapparat vist sig uhyre relevant for vores samtid. En ny superstar er muligvis født efter den sidste side blev publiceret.
I dette foredrag ser vi, med udgangspunkt i Reinhard Kosellecks forfatterskab, på Corona-krisen som en tidsbombe, der har sprængt vores forventninger til fremtiden. Dette afslører tre vigtige spørgsmål vi nu må forholde os til: Hvordan kan vi leve med sorg for en fremtid, der aldrig blev fuldbyrdet? Hvordan kan vi leve med ambivalens og usikkerhed som permanent betingelse i livet? Og hvad er vi for hinanden, når vores tidligere roller i livet pludseligt forsvinder? Måske findes svaret på disse følelsesmæssige, kognitive og eksistentielle spørgsmål i vores forbrugsliv.

Thomas Derek Robinson er lektor ved Bayes Business School, University of London. Hans forskning beskæftiger sig med tidslighed og teknologi. Dette omfatter, hvordan mobiltelefonbatterier, søvn, sundhedsmeddelelser og medlemskab i brand communities former vores oplevelse af tid.

Foredrag v. Søren Mau

Trods kriser, opstande, pandemier og klimaforandringer er kapitalismen stærkere end nogensinde før. Hvordan er det muligt, at et så ustabilt og livsfjendtligt økonomisk system, der kalder ødelæggelse ned over så mange mennesker og naturen som helhed for at gøre en mikroskopisk gruppe mennesker rige, ikke for længst er blevet henvist til historiens mødding? Hvordan har dette system været i stand til at fastholde sit greb om samfundets liv i hundredvis af år?
I Stum tvang fra 2021, der danner udgangspunkt for dette foredrag, præsenterer filosoffen Søren Mau gennem en kritisk genlæsning af Karl Marx’ forfatterskab en teori om det, den store tyske tænker kaldte ‘de økonomiske forholds stumme tvang’. Tesen er, at kapitalismen ikke kun beror på voldelig og ideologisk magt, men også på en anonym, abstrakt og upersonlig magt, der er indlejret i og eksekveres gennem det kapitalistiske systems økonomiske processer. Denne økonomiske magt underlægger ikke blot arbejderne og kapitalisterne, men tvinger hele samfundet ind under pengenes herredømme, alt imens den beror på og forstærker kønnede og racialiserede hierarkier og er godt i gang med at underminere selve grundlaget for menneskeligt liv på denne planet.

Søren Mau, ph.d, ansat på Institut for Kulturvidenskaber, SDU.

Foredrag v. Lars Albinus

Hvad er et livsvæsen? Det er et levende væsen, der som sådan også repræsenterer og eksemplificerer livets eget væsen. Og livets væsen er noget, mennesker til alle tider har reflekteret over, ikke kun ud fra sig selv, men også i form af gudeforestillinger og i omgangen med dyr.
I bogen Livsvæsen fra 2021 kommer Lars Albinus vidt omkring, men fokus er hele tiden det samme: Hvordan forstår vi dyret i lyset af os selv og os selv i lyset af dyret? Religion, filosofi og litteratur giver os forskellige svar, og alligevel synes disse betydningsfelter alle at have noget til fælles. Dyret repræsenterer på den ene side noget fortroligt og kendt og på den anden side og noget utilgængeligt og fremmedarbejdet. Det kaldes dyrets immanente transcendens.

Lars Albinus er lektor ved Institut for Kultur og Samfund – Afdeling for Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Har forsket i blandt andet religionsfilosofi og græsk-romersk religion.

Foredrag v. Kirsten Hyldgaard

Den pædagogisk-filosofiske litteratur er præget af gode ord og intentioner, af positive værdier. Trods hensigter om at fremme og tilskynde, udskammes der også i pædagogiske sammenhænge, og børn, elever og studerende keder sig undertiden – som de altid har gjort.
Måske kan onder som kedsomhed og skam i nogle tilfælde være en betingelse for at blive bragt til at tænke og være befordrende for tilegnelse af færdigheder, så de ikke kræver pædagogiske tiltag? Måske kan goder som kærlighed og fantasi være en hindring for tænkning? Måske kan idealet om lykke også være et reaktionært ideal?
Foredraget har udgangspunkt i Kirsten Hyldgaards bog Negativ pædagogik (2022), udgivet på forlaget Samfundslitteratur. Bogen er med sit negative og nihilistiske perspektiv ganske vist kritisk, men ikke konstruktiv; den når ikke frem til en opbyggelig konklusion og er på ingen måde løsningsorienteret.

Foredrag v. Gorm Harste

Hal Koch sagde i 1945 at demokrati er debat. Men ikke mindst populismen (Trump) har lært os, at debat kommer af fransk ”de-battre” og altså betyder ”stop med at slås”. Diskussion er fortsættelsen af krig, men med andre midler og andre former. Debat forudsætter, at diskussionen udgør et ræsonnement med processer og procedurer. Men hvordan har samfundet udviklet sig, så det kan følge disse såkaldte ”deliberative” ræsonnementer?
Foredraget tager fat på udviklinger fra begyndelsen af Oplysningstiden, som de eksempelvis er beskrevet af Jürgen Habermas i afhandlingen om Borgerlig Offentlighed fra 1962 og frem til de risici, der ifølge systemforskeren Niklas Luhmann i fremtiden udvikler sig for at det ellers så magtdelte moderne samfund reducerer kompleksiteten i verdenssamfundet, så debatter opløses i myter og risikable systemer. Debatten mellem Habermas og Luhmann har været central i de sidste 50 års samfundsfilosofiske debat.

Gorm Harste er dr.scient.pol., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og forfatter til bogen The Habermas – Luhmann Debate, New York: Columbia University Press 2021.

Foredrag v. Vincent R. Christoffersen, filosof og religionshistoriker

Mennesket, det stilladskravlende dyr. Et indblik i Nietzsches antropologi. Mennesket; dyret der opfandt erkendelsen, og med det, synes at have sat sig på verdens top.

Over afgrunden står det nervøse menneske på stilladset med et jerngreb herom. Et jerngreb så stift som de bjælker og brædder, som udgør stilladset. Mennesket tror, at et hårdere greb om bjælkerne, svarer til en lavere risiko for at falde ned i mørket. Indimellem blæser det kolde gys op fra afgrunden. Her forsøger mennesket, alt imens det klamrer sig til stilladset at varme sig ved  sandhedsbegreber, som ifølge Friedrich Nietzsche bunder i drifter, følelser og nervepirringer.

Nietzsches antropologi viser os mennesket som værende på én gang både hovmodigt og skrøbeligt. Et magtbegærligt dyr, bange for dets egen eksistens. I en blanding af sult efter magt og en frygt for det ukendte, træder vi hinanden ned, under de moralske konstruktioners såler, som er gået i arv i generationer.

Det kan umiddelbart lyde pessimistisk, men måske finder vi her, i Nietzsches mørke, en dyb og autentisk kærlighedserklæring til menneskets potentiale; at mennesket, fejere end dyret, er noget der kan overvindes. Ved at gå med Nietzsches forståelse af mennesket som værende et dyr, hvortil intellektet og erkendelsen er sekundær, kan vi åbne op for en bred vifte af idéer om magt, nihilisme, videnskab, poesi, musik, overmennesket og meget andet. Det er svært at tage fat på et enkelt emne, uden at strejfe flere af de her nævnte. Foredragets tyngdepunkt kommer til at bestå i Nietzsches antropologiske udgangspunkt; at forud for at være et erkendende væsen, er mennesket et dyr med følelser, stemninger og nervepirringer.

Livet leves, og må leves, før det kan erkendes. Hvis benene er for stive, kan vi hverken danse eller gå – i værste fald, kan man ikke engang rejse sig. Hvis brystet er for stift, kan man ikke trække vejret. Hvis angsten tager over, kan man hverken begå sig ordentligt i livet, indånde dets muligheder eller udleve det Ja-sigende potentiale, som mennesket på samme tid er i stand til.

Foredrag v. Henrik Krog Nielsen, filosof og forfatter, Forlaget X

Esoterisk betyder indre/spirituel, at alt ydre har en åndelig årsag. Platons esoteriske side er stort set gledet ud af den akademiske videnskab – og når den nævnes, er det ofte på nedladende vis.
Foredraget vil være en komparativ analyse af Platons filosofi og den esoteriske lære formuleret i A. A. Baileys bøger (skrevet 1919-49), som med tiden har stor indflydelse på forskellige åndelige
strømninger.
Især vil emnet meditation blive belyst. Derudover vil følgende emner blive berørt: Reinkarnation og karma, personlighedsintegration, etik, at energi følger tanken samt skabelsesteori.

Det er Lørdag den 9. oktober 2021 at vi fejrer jubilæet i Vartovs store Foredragssal, Farvergade 27, København K.

Tema: Filosofiens rolle og betydning i går, i dag og i morgen!

Program:

• Søren Gosvig Olesen, Københavns Universitet
• Thomas Schwarz Wentzer, Aarhus Universitet
• Anne-Marie Søndergaard, Odense Universitet

De tre oplægsholdere vil hver komme med et oplæg på ca. 20. minutter efterfulgt af en kort indbyrdes replik. Herefter vil der være mulighed for spørgsmål og diskussion.

Under det lille efterfølgende traktement vil medstifter af Filosofisk Forum Anne-Marie Eggert Olsen holde festtalen.

Foredrag v. Niels Grønkjær, dr. theol., forfatter

G.W.F Hegel mener at den traditionelle oplysningstænkning er uoplyst om sig selv, og at den derfor trænger til oplysning. Den kan ikke forbinde sine idealer med virkeligheden fordi den mangler selvkritik. I sin religionsfilosofi viser Hegel at religionen indeholder en oplysende fornuft som kan hjælpe mennesket til at forbinde sig med en modsætningsfyldt virkelighed. Det har aktuel betydning.

Foredraget har baggrund i Niels Grønkjærs seneste bog: Oplysning for de oplyste. En religionsfilosofisk introduktion til Hegel (Eksistensen, 2021).

Foredrag v. Fabian Holt, lektor, dr.phil., Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

Kulturfestivalen som prisme for moderne europæisk historie. De mange nyhedshistorier om væksten i antallet af festivaler over de seneste årtier har et ensidigt nutidsperspektiv – de følger  begivenhedens krav om aktualitet.

Men er festivaler bare et modefænomen? Eller er denne bemærkelsesværdige vækst og begejstring en del af nogle større forandringer i kultur og samfund?

I dette foredrag vil lektor Fabian Holt se festivaler som prisme for moderne europæisk kulturhistorie, ud fra hans doktordisputats om emnet. Han vil fortælle om, hvad samfund og forskning har lært (og ikke lært) af den seneste udvikling. Kulturfestivaler er på væsentlige
punkter et overset kapitel i moderne kulturhistorie og kulturteori. Foredraget rummer en rejse med punktnedslag i Londons katedraler i 1690erne, ritualer under den franske revolution og helt frem til kapitalismens og teknologiens indflydelse på kulturfællesskaber i dette årti.

Foredraget er baseret på bogen Everyone Loves Live Music: A Theory of Performance Institutions, der er udgivet på University of Chicago Press i december 2020.

Helt tilbage fra Platon og Aristoteles frem til Nietzsche, og også hos Hegel, Marx og Kirkegaard, har man forsøgt at forstå livet sammen med gode venner. Hvad er det der gør at vi bliver venner? Hvad er venskab egentlig?

Tag på filosofisk sommer-udflugt sammen med andre mennesker i en hel skøn uge i juli måned 2021. Gør dig tanker om venskab sammen med andre. Hvorfor er det vigtigt, hvorfor opstår venskaber?

Du vil være i venligt selskab med mange belæste talere, og med sikkerhed nyde den dejlige morgenmad, middag og aftensmad, kaffe og te, sammen med andre glade mennesker – som du måske bliver varigt venner med.

Er du ung og studerende er prisen kun 2300 kroner for en lille uge med kost og logi.

Sted: Grundvigs højskole ligger i Hillerød.
Arrangementet varer fra 25. juli til 31, juli.

Se nærmere om indhold og priser Her

Sognepræst i Holstebro, Cand. Theol., ph.d. Caspar Wenzel Tornøe.

Adgangsforudsætning: Coronapas og maske. Du må gerne tage masken af, når du er er siddende. 

Med udgangspunkt i bogen Hegels Filosofi – en indføring (2020) vil foredraget rette sig mod det problem “at føre ind” til en yderst kompleks tænker som Hegel, hvilket i sig selv er et filosofisk problem.

I modsætning til næsten alt Hegel-reception af enten ideologisk eller forskningsmæssig karakter, gør Caspar Wenzel Tornøe sin indføring personlig-eksistentiel – hvilket synes at stride mod den traditionelle opfattelse af Hegel. Det er Hegel som livsfilosofi, der er det centrale, men det udelukker ikke, at det er en logisk systemtænkning.

Man kan ikke formidle Hegels logik, fænomenologi, æstetik, retsfilosofi eller religionsfilosofi uden at gøre et forsøg på at forklare, hvad alle disse har tilfælles. At formidle dette i en indføring er en slags genspejling af ens egen erfaring med at tilegne sig Hegels ganske groteske tekster.

Tornøe skriver i indføringen: “På universitetet gennemgik vi filosofihistorien; Hegel var den sværest forståelige filosof, men også den hos hvem, jeg anede, at der var mest at forstå”.

Kort pause midtvejs mellem foredrag og efterfølgende diskussion/samtale mellem de fremmødte og foredragsholderen.

Foredrag v. prof. mso emeritus, DPU, Aarhus Universitet, Jeppe Læssøe

På grund af corona skal du bære mundbind.

‘Bæredygtighed’ og ‘bæredygtig udvikling’ er kommet på alles læber og bruges i flæng. I de seneste år er ‘bæredygtig dannelse’ på tilsvarende vis blevet udbredt som en måde at tale om, hvordan uddannelse og læring kan bidrage til at modvirke en på flere fronter eskalerende, u-bæredygtig udvikling. Men hvad kommer der ud af at bringe ‘bæredygtig’ og ‘dannelse’ sammen?

For at svare på det spørgsmål, er der brug for at se nærmere på begrebet bæredygtighed, for herfra at overveje dannelsens mening i dette perspektiv – og omvendt for at anskue bæredygtighed i et dannelses-teoretisk perspektiv.

Foredraget vil gøre begge dele og lægge op til diskussion af de pointer, der kommer ud af et sådant dobbelt-blik. Foredraget kommer i den forbindelse ind på en række udfordringer og muligheder, dels om forskellige tolkninger af bæredygtighedsbegrebet og dets iboende defensive karakter, dels om de sanse-emotionelle og intellektuelle sider af det pædagogiske arbejde med bæredygtig dannelse.

Vi, du og jeg

Foredrag v. leder af Center for Subjectivity Research, Dan Zahavi, Københavns universitet

På grund af corona skal du bære mundbind.

Vi’ets struktur og status debatteres intenst i den moderne forskning. Men spørgsmålet er ikke nyt og blev allerede gjort til genstand for udførlige fænomenologiske analyser i første halvdel af det 20. århundrede.

Mens Heidegger hævdede at vi’et går forud for og er mere fundamentalt end nogen form for dyadisk interaktion, hævdede andre fænomenologer, såsom Husserl, Walther og Schutz, at empati og ansigt-til-ansigt mødet er afgørende for vi’et.

I foredraget præsenteres nogle af de centrale omdrejningspunkter i debatten, og det undersøges hvorvidt du’et spiller en særlig vigtig rolle for gruppe-identifikation og vi-identitet.

Foredrag v. professor i filosofi, Dr. Phil. Søren Harnow Klausen, Syddansk Universitet

Vi skal både være vores egen og andre menneskers lykkes smed. Vejen til lykke er hverken ligetil eller kort. Vi har hver vores opfattelse af hvad lykke er, og vi kan af og til fare vild i vores egne, andres og mediernes fremstillinger af den. I foredraget præsenteres forskellige perspektiver på lykken – med eksempler fra filosofien, litteraturen, kunsten og musikken.

Søren Harnow Klausen har skrevet bogen På sporet af din lykke (2018).

Foredrag v. ph.d.-studerende, Martin Hauberg-Lund Laugesen, Syddansk Universitet

På grund af corona skal du bære mundbind.

Vi lever i dag i et skrivesamfund. I et land som Danmark lærer vi fra vi er helt små at udtrykke os på skrift, og inden vi når at blive ret gamle bliver vi også testet i det til eksaminer i skolen.

Om det så drejer sig om banale ting som Messenger-beskeder, to-do lister eller Youtube-søgninger eller om mere vidtløftige ting som eksamensopgaver, skønlitteratur eller akademiske tekster, så er skriften her, der og alle vegne.

Men hvad er skrift og skrivning egentlig? Hvori består disses væsen? Og kan man overhovedet tale om skriftens væsen eller kan man kun skrive sig indirekte frem til den ad tankemæssige omveje?

I foredraget tages der afsæt i en kritisk-konstruktiv dialog med fænomenologien, psykoanalysen og Jacques Derrida for at forsøge at indkredse omridset af en ’filosofisk grafologi’ som vil vise sig at hænge sammen med både menneskets pseudo-videnskabelige skriftanalyse, men også introducere grafologi som en betegnelse for ’læren om skrivning’ i filosofisk forstand.

Hvad det i grunden vil sige, at mennesker er skrivende væsner?

Foredrag v. Peter Kurt Westergaard, lektor ved Institut for tværkulturelle og Regionale Studier, KU

Med udgangspunkt i hans egen bog Nietzsche. Hvis man altid går til grunden. En afslutning (2018) skitseres nogle af Nietzsches overvejelser omkring sammenhængen mellem egen tænkning, selvaflastning og selvoverskridelse.

“I denne biografisk anlagte beretning skildres Nietzsches omrejsende liv og sene tænkning fra efteråret 1886 til foråret 1888. Der fortælles om et udsnit af Nietzsches liv, og hans filosofiske position præsenteres.
På baggrund af Nietzsches breve og værker –  heriblandt den 5. bog Vi frygtløse til Den muntre videnskab, Lenzerheide- notatet og Om moralens genealogi – fremstilles Nietzsches forsøg på at skabe et samlet overblik over sin ”hidtidige litteratur”, som et arbejde der markerer den egentlige afslutning på forfatterskabet.
Bogens bærende antagelse er, at Nietzsches overblik og opgørelse over sin tænkning i 1887 både afrunder hele forfatterskabet og indfrier forventningerne til det planlagte, men aldrig tilendebragte ”hovedværk” Viljen til magt. Forsøg på en omvurdering af alle værdier”.
https://aauforlag.dk/shop/boeger/nietzsche-hvis-man-altid-gaar-til-grunden.aspx

Foredrag v. Esther Oluffa Pedersen, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet

I foredraget vil Esther Oluffa Pedersen give et indblik i sin nyeste bog, der også er hendes doktordisputats og som har titlen Fremkaldte kulturrum. Diskussioner om demokrati og diktatur, humanisme, ansvar og videnskab i tiden omkring anden verdenskrig. Bogen har to sigter. På den ene side er den en idé- og kulturhistorisk analyse af væsentlige debatter i dansk åndsliv i mellemkrigstiden, under og efter anden verdenskrig.
Esther Oluffa Pedersen har således set på de offentlige diskussioner om demokratiets betydning før og efter anden verdenskrig, hvor hun kan vise, at der var en forholdsvis bred opbakning til antidemokratiske synspunkter i 1930’erne, der blev illegitime efter 1945.
Hun ser ligeledes på den parallelle debat om humanisme før og efter anden verdenskrig. Vigtige debattører i begge debatter er Hal Koch, Poul Henningsen og Arne Sørensen. På den anden side forsøger Esther Oluffa Pedersen med begrebet kulturrum at sige noget mere overordnet filosofisk om, hvordan vi kan forstå offentlige debatter som udtryk for den kulturelle tilstand i et samfund. Hun
undersøger, hvordan en voldsom begivenhed som anden verdenskrig både fremkalder bestemte positioner og umuliggør andre.

Foredrag v. cand. Theol. Karen Marie Mortensen

Augustin fulgte med Arendts tænkning gennem hele hendes liv. Det begyndte med hendes dissertationsafhandling Love and Saint Augustine, som hun indledte under Heideggers vejledning i Marburg og afsluttede hos Karl Jaspers i Heidelberg.

Fra Augustin får hun sætningen Mennesket blev skabt for at der kunne være begyndelse (Om Guds stad 12. 21). Hermed bliver hun i stand til at levere et modstød mod Heideggers eksistens syn: kastet ind i tilværelsen med udsigt til døden. Hos Arendt er grundbegreberne fødsel og begyndelse.

I oplægget vil begreberne blive fulgt fra deres begyndelse hos Arendt over hendes første hovedværk The Human Condition 1958 (Menneskets vilkår 2005) frem til hendes andet posthumt udgivne The Life of the MInd 1971 (Åndens liv 2019).

Foredrag v. Lasse Horne Kjældgaard, professor i dansk litteratur, Roskilde Universitet

Et kolossalt og fascinerende tankearbejde og et stort antal skarpe, åbne og søgende debatter og diskussioner om mål og formål ligger til grund for den moderne danske velfærdsstat, som blev realiseret op gennem 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, og som vi ikke rigtig kan tænke Danmark uden i dag.
Debatterne fandt overraskende nok ikke kun sted mellem politikere og økonomer, men i mindst lige så høj grad mellem politikere, forfattere, intellektuelle og kunstnere. Og man diskuterede langtfra kun fordeling og sikring af velfærdsgoder. Man diskuterede, om velfærdsstaten overhovedet var en god idé, hvad et godt og meningsfuldt liv var – og om velfærdsstaten ville understøtte eller ødelægge det gode liv. ”Vi har i høj grad behov for vejledning”, erklærede statsminister Viggo Kampmann i 1960 i en åben appel til de ”kulturelt interesserede”.
Foredraget vil vise, hvordan især forfatterne svarede igen og imødekom Kampmanns anmodning – og at de med deres værker bidrog til overvejelsen af, hvad meningen med velfærdsstaten kan være.

Foredrag v. Heine Andersen, professor emeritus i sociologi, Københavns Universitet.

Hvordan kan vi forstå ‘Habermas’ i dag, i forhold til hans oprindelige emancipatoriske og samfundskritiske projekt? Har han selv gjort brug af alt det han har kritiseret, vejledt af idéen om kommunikativ rationalitet og samtale, som et u-fuldendt projekt?

Da Habermas fyldte 90 år blev han fejret som en rockstar og hyldet som en af nutidens absolut mest fremtrædende og indflydelsesrige tænkere. Han har været på toppen i flere ranglister over verdens mest indflydelsesrige intellektuelle, han har modtaget et hav af priser, og han er blevet omtalt som ”statsfilosof for det demokratiske Tyskland”.
Habermas har været inspirationskilde for generationer, været tolket og mistolket, stemplet af modstandere som eklektiker, revisionist, pluralist, naiv mv.
Habermas startede 60’erne ‘positivismestriden’, hvor han kritiserede den tekniske erkendelses-interesses dominans, Parsons funktionalisme, og Luhmanns systemteori, hermeneutikkens og fænomenologiens idealisme, Marx’ og Webers manglende begreber om sprog og kommunikation, legitimations-problemer i senkapitalismen, systemkolonisering af livsverdenen, poststrukturalisme, postmodernisme og deres relativisme og kryptonormativisme osv.

Foredrag v. Asger Sørensen, lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Asger Sørensen har tidligere skrevet en bog om den franske filosof George Bataille. I hans seneste bog, Capitalism, Alienation and Critique. Studies in Economy and Dialectics (2019) fra Asger Sørensen, rækker han tilbage til den filosofi, som greb mange i det 20. århundrede, nemlig den radikale kritik af kapitalismens fremmedgørelse og uretfærdighed.
I bogen argumenterer han for, at en sådan kritisk teori stadig er relevant for det 21. århundrede, ikke mindst hvis man vil undersøge økonomi og dialektik.
I aftenens foredrag præsenteres indledningsvis Georges Batailles kritik, hvor forståelsen af penge som energi fører til en interessant økologisk forståelse af økonomi som generel økonomi.
Bataille var i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne en del af den surrealistiske avantgardebevægelse, og var under facismens opkomst optaget af at finde måder at bekæmpe den på, som gik på det sanselige. Erotik, suverænitet og overskridelse er nogle af de væsentlige temaer i hans skrifter.

Foredrag v. Bjarke Mørkøre Stigel Hansen,  ph.d. i filosofi fra London School of Economics.

I dette foredrag vil jeg undersøge forholdet mellem filosofi og Europa, og især hvorledes Europa bliver et tema for filosofien. ”Europa var allerede ikke længere andet end en geografisk tilfældighed, den halvø, som Asien skubber ud i Atlanten”. Således skriver Jean-Paul Sartre i Orphée noir (1948). Baggrunden for og hensigten med denne skildring af Europa er at vise, hvad kontinentet har symboliseret i en åndelig geografi. Med udgangspunkt i den åndelige geografi vil vi se nærmere på den selvforståelsesdiskurs, i følge hvilken Europa er blevet fremstillet i form af et forbjerg, en halvø, en kap. To væsentlige bidrag til at belyse denne selvforståelsesdiskurs finder vi i den franske forfatter Paul Valérys vision om Europas udspring i Middelhavsområdet og i den tyske filosof Martin Heideggers geofilosofiske variant af et Mellemeuropa. Fælles for disse fremstillinger af Europa er, at de tager udgangspunkt i en logik til at skabe en forståelse af Europa som et eksemplarisk eksempel på en hovedretning for menneskeheden, dvs. et eksempel der specialiserer sig i det universelle.

Foredrag v. Bent Meier Sørensen, Copenhagen Business School

De sidste 10 år har bragt os i en stadigt tættere symbiose med vores smartphone. Det er techgiganternes drøm, og vil man teste, hvor tæt symbiosen i dag er mellem skærm og menneske, skal man bare prøve at tage en skærm fra en femårig. Efter det behøver man ikke høre et helt foredrag om, at skærme er magiske. Men den lokale kamp i hjemmet er også en del af en kamp mellem civilisationer og mellem religioner. De amerikanske techgiganter Facebook, Amazon, Google og Apple er ikke kun på vej til at have opnået monopolstatus, hvor der ikke er plads til konkurrenter. De er også kommet langt med at forandre hvordan vi er, når vi er alene, hvordan vi mødes og hvordan vi taler sammen. Kedsomhed er blevet forbudt, både på arbejdet, i undervisningen og i privatlivet, og techgiganterne står dag og nat klar med bibbende afbrydelser fra smartphones, iPads og computere.
—-
Bent Meier Sørensen er professor i filosofi og ledelse på CBS, Handelshøjskolen i København. Hans seneste bog Skærmens magi. At træne modstandskraften i en digital tid udforsker, hvordan vores liv er blevet fundamentalt forandret på få år, og peger på, hvilken ideologi eller ligefrem religion, vi via skærmene importerer. Han har udgivet bøger og talrige artikler i ledende, internationale tidsskrifter
med en filosofisk tilgang til organisatoriske og ledelsesmæssige problemer, men har også skrevet mange essays og kronikker i danske aviser og tidsskrifter.

Foredrag v. Erick Valdes, Princeton University (på engelsk)

Erick Valdes will attempt to clarify the biolegal scopes of biolaw by defining it as a new juridical model, which can guarantee the identification and recognition of biorights in international legal systems through a constitutional reception of international standards on individual subjective rights. In order to do so, Valdes will identify, define and criticize four conceptions of biolaw, which show certain insufficiencies to understand, resolve and regulate the brand new juridical conflicts arisen by virtue of genetic technologies. The above mentioned will permit several jurisdictions to meet their international obligations in this matter as well as to make those rights effective within the internal jurisdictional contexts.
—
Erick Valdes is a jurist and philosopher. He holds a PhD in Philosophy and Postdocs in Bioethics and Philosophy from Georgetown university, USA, as well as a Postdoc in Law from the Washington College of Law, USA. He is a former Adjunct Research Professor of Bioethics at the Kennedy Institute of Ethics at Georgetown University, and is currently a Visiting Research Professor at the University Center for Human Values, Princeton University, USA. He is a Founding Member and President of the International Network of Biolaw (www.internationalnetworkbiolaw.org), Vice-President of the Ibero-American Association of Practical Philosophy, and a member of the Colombian Institute of Bioethical Studies. He is the author of several books and papers on bioethics and biolaw,
both in English and Spanish.

Foredrag v. Asmund Havsteen-Mikkelsen, billedkunstner

I årene op til sin pludselige død i 1961 arbejder filosoffen Maurice Merleau-Ponty på flere projekter samtidigt – bl.a. arbejdsmanuskripterne til ’Synligt – Usynligt’, en række forelæsninger om Naturen, samt filosofiens status efter Hegel. Sidstnævnte projekt betegner Merleau-Ponty som ’vores non-filosofiske tilstand’. Hvordan kan vi forstå Merleau-Pontys begreb om non-filosofi i forhold til at tænke den menneskelige eksistens i dag? Dvs. en eksistentiel fænomenologi set i lyset af spørgsmålet om det antropocæne og hvordan mennesket skal gentænke sig selv i en ny konstellation med omverdenen. Med udgangspunkt i en redegørelse af Merleau-Pontys begreb om non-filosofi vil foredraget perspektivere til bøgerne Generic Singularity (2014), Non-philosophy and Contemporary Art (2015) og Endurance (2017), – alle ’non-filosofiske propositioner’ – og herigennem indkredse nonfilosofi som en mulig måde at gentænke mennesket på i en antropocæn tidsalder.
—
Asmund Havsteen-Mikkelsen (f. 1977) er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet (2003) og har en MFA fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (2009). Sideløbende med
sit billedkunstneriske virke (se www.asmundhavsteen.net) har han arbejdet med non-filosofi. I 2018 blev hans bog, Non-philosophy and Contemporary Art, oversat til serbisk.

Foredrag v. Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet

I 1904-05 udkom Max Webers store studie Den protestantiske etik og kapitalismens ånd for første gang. Her søger Weber at vise, hvordan de etiske forestillinger, der prægede de protestantiske – specielt de asketisk-puritanske – trosretninger, øvede indflydelse på den ånd der var karakteristisk for opkomsten af den moderne kapitalisme. Dette arbejde blev helt skelsættende inden for religionssociologien og har bevaret sin aktualitet op til i dag. Hans Henrik Bruun har netop udgivet den første fuldstændige danske oversættelse af Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, suppleret med Webers spændende artikel om De protestantiske sekter og kapitalismens ånd, der ikke tidligere har været oversat til dansk. Han vil give en fyldig fremstilling af argumentationen i disse arbejder, og drøfte de mange punkter hvor de stadig har betydning for det moderne menneske.
—
Hans Henrik Bruun er adjungeret professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Foredrag v. Lektor Frits Andersen, Aarhus Universitet

Sydhavsøen er et sted man drømmer om, et skønt sted, hvor alt ånder nydelse og vellyst.
Samfundsutopier har i rejsebeskrivelser og litteratur igennem de seneste 200 år været knyttet tæt sammen med tanken om øen som et idealt samfund i perfekt økologisk ligevægt.
Med baggrund i bogen Sydhavsøen – nydelsens geografi, der udkom i juni 2018, vil foredraget fortælle om træk af denne historie og invitere til debat om vores ø-drømme, der jo stadig bygger på ideer om nærhed og balance. Nogle kalder det i dag ”simple living”. 
Foredraget vil også forsøge at give et litteraturhistorisk perspektiv til aktuelle klimadebatter, der jo ofte rejses med netop lavtliggende og særligt truede Stillehavs-atoller som eksempel.
Der vil være nedslag i de første europæiske rejseberetninger, i malerier af Paul Gauguin, film og i fænomener som det hyper-teknologiske øko-hotel på atollen Tetiaroa, øen som Marlon Brando købte for sit honorar for at spille hovedrollen i Mytteriet på Bounty.

Frits Andersen, dr.phil., er lektor i litteraturhistorie ved Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet. Fritz Andersens doktorafhandling fra 2010 har titlen Det mørke kontinent?
Afrikabilleder i europæiske fortællinger om Congo.

Foredrag v. Lektor Anne-Marie Eggert Olsen, Aarhus Universitet

”Platon forviser digterne fra staten”.
Det er den udbredte opfattelse, at i den platoniske stats-utopi, er kunst ikke tilladt. Men intet kunne være mere forkert.
For Platon er den æstetiske opdragelse i videste forstand (drama, fortællinger, musik, billeder, arkitektur og design) af afgørende betydning for både den individuelle lykke og det almene vel. Netop derfor gør han sig dybtgående principielle og provokerende kritiske overvejelser over den funktion, æstetiske medier har som før-bevidst dannelse af mennesker og som reproduktive faktorer i samfundet. Og når frem til, at noget af den eksisterende kunst ikke skal findes i et bedre samfund. Og hvilken kunst er så det?

Anne-Marie Eggert Olsen er ansat som lektor på Afdeling for pædagogisk filosofi og generel pædagogik ved DPU/Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Campus Emdrup.

Foredrag v. Professor emeritus, adjungeret professor Finn Collin, Københavns og Aalborg Universitet

Menneskebillederne kombinerer resultater fra mange forskellige videnskaber, der har mennesket som genstand. På tværs af deres uenigheder stemmer menneskebillederne overens i, at mennesket er selvskabt.
De rivaliserende menneskebilleder tager typisk udgangspunkt i hver deres udvalgte samfundsmæssige sfære eller institution. Og de fremstiller de tænke- og handlemåder der er udviklet inden for denne sfære, som om de udgjorde selve menneskets natur. Derved antager menneskebillederne en normativ rolle: De definerer hvad der er “naturligt” og rigtigt for mennesket, og får karakter af idealer for menneskelig handling.
Heraf springer ”kampen om mennesket”, som er en kamp imellem konkurrerende forestillinger om mennesket-i-samfundet. Det er fundamentalt set en politisk kamp.

Finn Collin er uddannet i filosofi, har skrevet og bidraget til mange bøger, senest til Kampen om mennesket, sammen med David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt.

28. juli – 3. august 2019.

Se her for tilmelding.

Postdoc Cathrine Bjørnholt Michaelsen, Copenhagen Business School

Ifølge Heidegger skal ordet ’ethos’ ikke primært forstås som en etisk eller moralsk kategori, men snarere som betegnende for selve måden, hvorpå mennesket opholder sig i verden. Ydermere forstår Heidegger denne menneskelige værensmåde som betinget af sprogets begivenhed. I mit foredrag skal jeg undersøge spørgsmålet om, hvad der sker, hvis den måde, hvorpå majoriteten af mennesker eksisterer som sproglige væsener, viser sig utilstrækkelig og utidssvarende for det erfaringsfelt, i hvilket den enkelt eksisterende befinder sig. Individer, som erfarer såkaldt psykopatologiske forstyrrelser, beretter ofte om oplevelsen af at være udsat for en radikal fremmedartethed, i mødet med hvilken det konventionelle sprogs grænser berøres og måske endda kollapser. Med udgangspunkt i en række tekster af den franske forfatter, kunstner og teaterinstruktør Antonin Artaud, samt forfatterduoen Gilles Deleuze og Félix Guattari, vil foredraget undersøge forskellige poetiske sprog som måder at forholde sig til og opholde sig i verden på – måder der i sig rummer både en modstand mod en konventionel sprogbrug og en affirmation af en anden tænkning af såvel sprog som væren.

Foredrag v. Kim Gørtz, Copenhagen Coaching Center

Bogen Erkend dig selv, mand (2017) er første bind i en trilogi med fællestitlen Vildfarelsernes trilogi.
Det er Kim Gørtz’ ambition at vi alle skal blive klogere på os selv som mænd. Og bogen kan betragtes som et slags opråb om at vågne op, og ikke at falde hen i en løgnagtig søvngængertilværelse i ly af job og daglige rutiner.
Men det er åbenlyst for Gørtz, at bogen også handler om ham selv. Hvordan løser han dette problem?

Kim Gørtz er uddannet i filosofi og psykologi på Københavns Universitet (1997). Han har erhvervet sig ph.d.-graden med særligt fokus på filosofisk tænkning i coach-praktikken.
Han har arbejdet som ekstern lektor på CBS siden 1998. Og han har siden 2009 undervist i Copenhagen Coaching Center. Han har fået udgivet 15 bøger og en lang række artikler i krydsfelterne mellem filosofi, værdier, ledelse og coaching samt protreptik. Han er specielt optaget af anvendelsen af filosofi i det moderne arbejdsliv.

Ph.d.-stipendiat Martin Hauberg-Lund Laugesen, Syddansk Universitet

Siden indvarslingen af bevægelsen ‘spekulativ realisme’ tilbage i 2007, er den løst associerede gruppe af radikale filosoffer, som udgør bevægelsens centrale medlemmer, lykkedes med at sætte nye dagsordener for den filosofiske tænkning i det 21. århundrede. Den historisk set forholdsvis nye erfaring af menneskets indfældethed i planeten Jordens biosfære er blandt de væsentlige udgangspunkter for den spekulative realismes filosofiske eksperimenter. Ikke-menneskelige livsformer og mere eller mindre ubenævnelige objekter maser sig på over for de kulturelt formulerede begreber, og udfordringen er, hvordan man skal tale om og forstå disse fremmedartede slægtninge. I al sin interne forskelligartethed kæmper den spekulative realisme helt grundlæggende for at opretholde ‘virkelighedens autonomi’.
I foredraget vil jeg foretage en ambitiøs overflyvning af den spekulative realismes grænsedragning mellem kultur og natur og indføre de fremmødte i bevægelsens åndshistoriske potentiale.
Der vil desuden være mulighed for at erhverve sig den introduktion til bevægelsen, som foredragsholderen har medforfattet, og som udkom i november 2017. Bogen vil koste 150 kr. stk., hvorved man vil få en rabat på 49 kr.