Hvis man altid går til grunden – eller: ”Hvad angår det os, at hr. Nietzsche blev rask igen?”

Foredrag v. Peter Kurt Westergaard, lektor ved Institut for tværkulturelle og Regionale Studier, KU

Med udgangspunkt i hans egen bog Nietzsche. Hvis man altid går til grunden. En afslutning (2018) skitseres nogle af Nietzsches overvejelser omkring sammenhængen mellem egen tænkning, selvaflastning og selvoverskridelse.

“I denne biografisk anlagte beretning skildres Nietzsches omrejsende liv og sene tænkning fra efteråret 1886 til foråret 1888. Der fortælles om et udsnit af Nietzsches liv, og hans filosofiske position præsenteres.
På baggrund af Nietzsches breve og værker –  heriblandt den 5. bog Vi frygtløse til Den muntre videnskab, Lenzerheide- notatet og Om moralens genealogi – fremstilles Nietzsches forsøg på at skabe et samlet overblik over sin ”hidtidige litteratur”, som et arbejde der markerer den egentlige afslutning på forfatterskabet.
Bogens bærende antagelse er, at Nietzsches overblik og opgørelse over sin tænkning i 1887 både afrunder hele forfatterskabet og indfrier forventningerne til det planlagte, men aldrig tilendebragte ”hovedværk” Viljen til magt. Forsøg på en omvurdering af alle værdier”.
https://aauforlag.dk/shop/boeger/nietzsche-hvis-man-altid-gaar-til-grunden.aspx