Filosofisk Forum er en frivillig sammenslutning af forskere, studerende og undervisere. Vores formål er at diskutere samfundsforhold i relation til filosofiens indsigt. Vi vil gerne skabe debat om den måde filosofi, pædagogik, jura, teologi og politik såvel bruges som ikke bruges på i nutiden.
 
Vi afholder foredragsrækker hvert forår og efterår. Hver sommer arrangerer vi et højskoleophold på Grundtvigs Højskole

Der er fri entri til efterårets foredrag.
 

Efterårsprogrammet 2011:

 
I henhold til vedtægterne § 5 indkalder Filosofisk Forums bestyrelse til generalforsamling onsdag den 12. oktober, kl. 19.00 samme sted som aftenens foredrag. Dagsorden ifølge vedtægterne.


FORSKERENS ROLLE I SAMFUNDET - EN PERSONLIG BERETNING FRA EN MEDIESTORM OM DANSK GRÆNSEKONTROL

Tirsdag den 27. september kl. 19.30 i auditorium SP.s.7, Solbjerg Plads, Copenhagen Business School
v/ Marlene Wind, professor MSO i statskundskab, leder af Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet

I maj 2011 indgik den danske VK-regering en aftale med DF om at reintroducere, hvad der i offentligheden blev præsenteret som "grænsekontrol ved de tyske og den svenske grænser". Professor og EU-ekspert Marlene Wind karakteriserede aftalen som 'varm luft', da der efter hendes vurdering primært var tale om symbolpolitik, da Schengen-aftalen under alle omstændigheder skulle overholdes, hvis Danmark ønskede at fortsætte som medlem af Schengen og det indre marked. Det udløste imidlertid en mediestorm og et kraftigt angreb fra DF og regeringen, da Wind også karakteriserede håndteringen af aftalen ift. EU som 'uprofessionel'. Da hun adspurgt om sin egen vurdering af sagen på TV2 NEWS karakteriserede aftalen som bl.a. 'valgflæsk', 'laveste fællesnævner' og en 'appel til den indre svinehund', brød helvede løs.
Wind blev fyret af DF for åben skærm, fik Søren Pind på nakken og fik af diverse kommentatorer at vide, at man som forsker ikke må 'politisere', dvs. komme med personlige vurderinger, når man kommenterer fx dansk Europapolitik. Men kan man adskille ekspertrollen fra den kritiske intellektuelles rolle og er der kun tale om en såkaldt 'politiseren', når det siddende flertal ikke er enig i de analyser og vurderinger som en ekspert kommer med? Hvad med de eksperter som regeringen selv har sat på finansloven og som 'altid siger det regeringen gerne vil høre'? Vil forskere overhovedet ytre sig i det offentlige rum i fremtiden, når de risikerer at få en skidtspand i hovedet, hvis de kommer med kritik af magthaverne? Og hvad vil konsekvenserne være, hvis flere og flere kritiske forskere klapper i?


KAMPEN MELLEM SLØK OG LØGSTRUP

Onsdag den 12. oktober kl. 19.30 i auditorium 1, Købmagergade 44, Kbh. K.
v/ Ole Morsing, lektor ved Afdeling for Idéhistorie, Aarhus Universitet

I efteråret 1950 skriver Løgstrup i sine papirer, at han: "… aldrig før har truffet et Menneske, der har været saa ivrig efter at tillægge mig saa simpelthen sindssvage Opfattelser som Sløk". I forlængelse heraf bliver Løgstrup og Sløk så voldsomt uenige, at de for at genoprette deres personlige venskab indgår en ikke-angrebspagt, hvorom Sløk beretter: "… da foreslog jeg, at vi herefterdags skulle opføre os udadtil, ganske som om den anden slet ikke eksisterede. Jeg ville ikke anmelde, angribe eller bare omtale, hvad han måtte udgive, hvis han gensidigt lovede det samme; vi skulle med andre ord fuldstændigt ignorere hinanden i vore forskelligartede filosofisk-litterære-teologiske vandringer. Det gik han begejstret ind på og erklærede, at det var en stor lettelse".
Med afsæt i sin bog Løgstrup & Sløk (Klim 2011) vil Ole Morsing fortælle om de såvel politiske, eksistentielle som teologiske konflikter mellem Sløk og Løgstrup.


POLITIK, RELIGION OG RATIONALITET

Onsdag den 26. oktober kl. 19.30 i auditorium 1, Købmagergade 44, Kbh. K.
v/ Kai Sørlander, filosof og forfatter

Foredraget begynder i den politiske filosofi. Der gives en rent principiel besvarelse af spørgsmålet om, hvorledes et samfund af personer bør indrette sin egen beslutningsproces. Dermed gøres klart, at et system, som giver politisk ligeværdighed - altså en form for demokrati - er et rationelt politisk ideal. I og med at et sådant system skal give religionsfrihed, så kræver det også rent principielt, at alle borgere bør forsøge at adskille deres politiske forpligtelse fra deres religiøse tro. Så langt er der tale om rent begrebslogiske sammenhænge. I anden omgang spørges så, hvorfor det specielt er nogle lande i den vestlige kultur - derunder Danmark - som indefra har evnet at udvikle relativt velfungerende demokratiske systemer. Det påpeges, at det næppe skyldes, at de i sig selv er mere rationelle end andre, men snarere at de er blevet hjulpet af deres religion. Og i tredje omgang gælder det fremtiden. Hvad bliver konsekvenserne af den politik, som de vestlige lande i dag fører? Forstår politikerne, hvad demokratiet kræver, og hvorfor vi har fået demokrati i Vesten? Eller er de blevet grebet af nogen falske ideer, som er i færd med at undergrave den demokratiske arv?


JOURNALISTIKKENS ANSVAR OG ETIK

Tirsdag den 29. november kl. 19.30 i Teologicafeen, Købmagergade 44, K
v/ Gitte Haslebo, cand.psych. og konsulent i Haslebo & Partnere, og Magnus Harald Haslebo, stud.public. på Syddansk Universitet

Danskerne har længe været blandt de mest aktive mediebrugere, og medierne bliver set som en helt grundlæggende nødvendighed for et demokratisk samfund. Ikke desto mindre er mediernes rolle i samfundet til debat, og debatten er tiltagende. Fx har mediernes personfokus og negative historier givet anledning til en bred kritik. På denne baggrund vil oplægsholderne udfordre den journalistiske selvforståelse, hvor sprog opfattes som et teknisk redskab til at bringe en objektiv beskrivelse af virkeligheden. Denne selvforståelse fører fx til, at journalister og medier kan fraskrive sig ethvert ansvar for, hvordan deres nyhedshistorier påvirker begivenhedernes gang. Rationalet synes at være, at når en historie er formidlet, og det sidste punktum er sat, er journalistens ansvar slut.
Oplægsholderne præsenterer en anden tilgang til sproget og viser, hvordan sprogbrug former virkelighedsopfattelser, og hvordan ord, metaforer og indramning kan ses som handlinger, der skaber virkeligheder. Når journalister fx dyrker kamp- og konfliktmetaforer og giver plads til motivanalyser, har de et ansvar for, at der sker en polarisering mellem grupper i samfundet og for, at politikere og andre beslutningstagere mistænkeliggøres. Ingen af delene fremmer dialog på tværs af forskelle i samfundet. I forlængelse heraf giver de to også deres svar på spørgsmål om mediernes rolle og ansvar i et demokratisk samfund, samt særlige forpligtelser som modtagere af offentlig støtte. Oplægget tager afsæt i bogen Nye veje for journalistik - når sprog skaber virkeligheder (Dansk Psykologisk Forlag 2010). Oplægsholderne er redaktører på bogen og har skrevet den første halvdel.


VICTOR KLEMPERERS LTI OG DEN AKTUELLE DANSKE MINORITETSDISKURS

Torsdag den 24. november, kl. 19.30 i Teologicafeen, Købmagergade 44, K
v/ Knud Lindholm Lau, cand.phil., kommunikationsrådgiver, og Henning Vangsgaard, oversætter og udgiver

I sin bog om Det Tredje Riges sprog viser Klemperer i detaljer, hvorledes sproget både røber mentaliteten bag udtrykket og samtidigt med udtrykket skaber en realitet. Som han skriver: "Uanset hvad man bevidst ønsker at skjule, for andre eller kun sig selv, ja selv det man ubevidst bærer med sig: Sproget bringer det for en dag". Sproget er både et mentalitetsspejl og et retningskompas.
LTI - Lingua Tertii Imperii bygger på de notater, den jødiske litteraturprofessor tog under hele nazismen. Sammenfatningen af notaterne udkom som en række funderede og empirisk dokumenterede essayistiske kapitler allerede i 1947, og bogen blev en bestseller i Tyskland med nu over 400.000 solgte eksemplarer. Med sit brede tekstbegreb, der ligeligt inkluderer taler, filosofi, kropsæstetik, optrin og spillefilm, og sin de facto diskursanalytiske tilgang, viser bogen en forfatter teoretisk langt forud for sin tid, og den er stadigvæk et stærkt redskab, når det gælder inspiration til at forholde sig sprogkritisk til for eksempel dagens minoritetsfjendske diskurs.
Med udgangspunkt i oplæste passager vil LTI's oversætter og Klemperer-eksperten Henning Vangsgaard introducere Klemperers sprogkritiske metode. Kommunikationsrådgiver Knud Lindholm Lau, initiativtager til den danske udgivelse, vil fortælle om motivationen og det samlede initiativ til LTI på dansk. Det aktuelle arbejde med at anvende Klemperers metode på den aktuelle diskurs kan desuden følges løbende på www.klemperer.dk.


Filosofisk Forums bestyrelse:
Peter Kemp 39 65 71 75, Benedicta Pecseli 33 23 79 70, Jacob Rendtorff 38 33 55 59, Kim Faurschou 48 24 29 45, Camilla Sløk 22 81 22 40, Anders Bordum 35 36 29 27, Lars Sandbeck 39 27 26 12 og Joakim Kromann 50 91 02 02.

Filosofisk Forums postadresse:
c/o Center for Etik og Ret.
Institut for Pædagogik.
Tuborgvej 164, bygn. B
DK 2400 København NV.

E-mail: Filosofisk Forum

Kontingent for det akademiske er (Postgiro: 113-5600)
Studenter og arbejdsløse: 50 kr.
Pensionister: 100 kr.
Medlemmer i arbejde 150 kr.